3 alternative måder at bruge strømper

Hører du til den del af befolkningen, der simpelthen ikke er i stand til at komme i tanker om noget, du mangler – manden der har alt?

Og har du derfor igennem utallige år med fødselsdagsfester og juleaftener fået den ene gave efter den anden, som indeholdt det eneste, man kan give manden, der har alt – nemlig strømper?

Ja, så har du sikkert en hel del strømper liggende. Måske så mange, så du faktisk ikke rigtig kan finde ud af, hvad du skal bruge dem til. For der er jo ærlig talt en grænse for, hvor mange strømper, man kan nå at bruge, og hvor mange strømper, man kan få plads til i skuffen i soveværelset.

Så fortvivl ikke. Vi er her for at hjælpe dig. Strømper kan nemlig bruges til meget mere, end du måske lige havde tænkt over. Her får du et par af vores bedste idéer.

Handsker i nødstilfælde

Strømper kan faktisk sagtens bruges som handsker i en snæver vending. Så skal du hurtigt ud ad døren, og kan du ikke lige finde dine handsker. Eller er dine handsker blevet våde. Eller har du bare ikke nogen handsker i det hele taget… Jamen, så er strømperne din redningsmand. Du trækker simpelthen bare et eksemplar eller to ned over hænderne, og så er du sikret mod den værste frost og kulde.

Et par strømper i voksenstørrelse er i øvrigt også formidable til små babyhænder. De glider let og ubesværet ned over de små fingre, og hvis sokkerne er lange nok, kan barnet endda ikke hive sokkerne af i søvne. Sådan slipper man for kolde babyhænder. Win.

Billigt legetøj

Er kassebeholdningen tom eller kreativiteten stor, og har du brug for noget legetøj, enten til at underholde eget afkom eller måske som gave til vennernes unger? Så er strømperne dine redningsmænd. Der er næsten ikke det stykke legetøj, du ikke kan lave ud af et par strømper. Du kan for eksempel fylde dem med vat og sy øjne, mund og hår på med garnstykker. Du kan også male ansigter med tusch og tage strømperne på hænder – så er der handskedukke-show.

Jonglerbolde

Du kan også bruge strømperne til at underholde dig selv med. Find tre strømper og en hel masse riskorn. Fyld så hver sok op med ris, form en rund kugle og luk godt til. Voila, så har du tre stk jonglerbolde, som du kan hygge dig med at kaste rundt i luften.

You may also like